Handelsbetingelser

Alle priser er i danske kroner (DKK). Hvis dit køb er pålagt moms, vil det fremgå af ordrebekræftelsen. ENIGMA forbeholder sig ret til at ændre priserne uden forudgående varsel eller samtykke. Der tages forbehold for udsolgte billetter, hvor der måtte være en kapacitetsbegrænsning.

Ved køb af dagsbilletter, årskort og omvisninger kan der betales med Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og MobilePay. Betalingen trækkes, når billetten købes. Der tages forbehold for prisfejl.

Ved køb af skoleforløb modtages der en faktura efter skoleforløbets afvikling. Betalingsfristen er på 14 dage regnet fra fakturadatoen.

LEVERING

ENIGMA sender en ordrebekræftelse til din mailadresse, når dit køb er gennemført. Købte dagsbilletter, årskort, omvisninger og skoleforløb modtages i form af en QR-kode, som leveres i en separat mail. QR-koden kan printes eller scannes fra direkte fra mailen ved ankomst til ENIGMA.

GYLDIGHED OG FORTRYDELSESRET

Dagsbilletter er gyldige i 12 måneder regnet fra købsdatoen. Årskort er gyldige i 1 år fra købsdatoen. Skoleforløb kan købes maksimalt 12 måneder før besøgsdagen.

I henhold til "Lov om forbrugeraftaler § 18 stk. 2 nr. 12" er billetter, årskort og omvisninger købt online ikke omfattet af fortrydelsesretten.

Bekræftede skoleforløb kan fortrydes indtil 7 dage før besøgsdagen. Meddelelse skal gives pr. mail til salg@enigma.dk med tydelig angivelse af, at fortrydelsesretten ønskes benyttet.

Gebyrer refunderes ikke.

MANGLER

ENIGMA påtager sig ikke ansvar for fejl eller forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer hos kunden eller fejl i mailadresse oplyst af kunden.

Dagsbilletter er et ihændehaverbevis og kunden bærer ansvaret for eventuelt misbrug af billetter købt online.

ANSVAR OG ANSVARSBEGRÆNSNING

Dansk Rets almindelige regler finder anvendelse med de nedenfor anførte begrænsninger, herunder at ENIGMA ikke kan blive erstatningsansvarlig for indirekte eller afledte tab såsom transportomkostninger. Omfanget af ENIGMAs erstatningspligt er beløbsmæssigt begrænset, således at ENIGMA maksimalt kan være forpligtet til at betale et beløb til kunden svarende til det vederlag kunden i henhold til aftalen skulle betale eller har betalt for den/de misligholdte ydelser.

Du har tilføjet til din indkøbskurv.